image from shadelights image from shadelights

Nyheder

image from shadelights

LEDIG STILLING: RETAIL SALES MANAGER DANMARK OG NORGE

15. Marts 2019

Shade er en dansk design og teknologi-virksomhed, som anvender den nyeste teknologi med henblik på at ændre og forbedre måden hvorpå vi interagerer med og kontrollerer lys i vores hjem. Vi har fokus på design og multifunktionelt lys og har i samarbejde med designeren Øivind Slaatto udviklet en lampekollektion, som imødekommer fremtidens individualiserede belysningbehov. Shade er en virksomhed med 12 ansatte og har hovedsæde i Herlev.

PROFIL
Du har minimum 2-4 års erfaring fra en tilsvarende stilling som sælger til detailbutikker i design-, lys- eller møbelbranchen.

Du er optaget af salg og brænder for at nå de aftalte mål. Af natur er du positiv, åben og initiativrig og forstår vigtigheden af at opretholde et højt personligt serviceniveau overfor kunderne. Samtidig trives du med at bruge 4 ud af 5 arbejdsdage hos kunderne.

ANSVARSOMRÅDER
- Salg til og servicering af nye og eksisterende boligforhandlere og lysbutikker
- Opbygge og udvide netværket af forhandlere i DK og NO
- Træning og uddannelse af salgspersonale hos Shade forhandlere – produktet er unikt og byder på mange muligheder. Et vigtigt succesparameter er at skabe brand ambassadører med god viden om produkterne
- Udarbejdelse af salgsbudgetter i samarbejde med CEO
- Deltage i og arrangere forhandlerevents. Det kunne være foredrag med vores designer Øivind Slaatto eller events arrangeret med et ”kollegafirma” fra branchen. Shade er fremtidens lys, så der er mange muligheder
- Opbygge og vedligeholde kundekartotek samt afrapportering i webCRM
- Deltage i Shade salgsmøder
- Deltage i relevante messer som 3 Days of design i DK og Designers Saturday i Norge

VI TILBYDER
En spændende stilling med stor frihed og udviklingsmuligheder i en af Danmarks mest interessant opstartsvirksomheder indenfor lys og design. Afhængigt af resultatopnåelse vil der med tiden være mulighed for at overtage ansvaret for hele Skandinavien. Du vil i starten referere direkte til CEO. Stillingen er fuldtid og indebærer fast grundløn plus bonus og evt. firmabil.

Ansøgningen skal sendes til kw@shade.one senest d. 29. marts 2019.
Har du spørgsmål er du meget velkommen til at ringe til Kristian Weber på 31340385 eller skrive på ovenstående mail.
Vi ser frem til at modtage din ansøgning.